Koster folkekirken alt for mange penge, og hvad betyder den for åndeligheden i samfundet? Det kommer formanden for Ateistisk Selskab og biskoppen i Fyens Stift med bud på.

Af: Andreas Benjamin Schmidt

Får Folkekirken særbehandling i Danmark?

Stjernholm: ”Ja. Problemet starter allerede ved ordet særbehandling. Det første og vigtigste er ulighed. Folkekirken er et symbol på ulighed. Den har nogle privilegier, som andre religioner og livssyn ikke har. Hvorfor skal noget have særbehandling, fordi det er størst? Så kunne andre også stå og sige, at vi har brug for særbehandling, fordi vi er mindst. Fx kunne de asa-troende komme og sige, vi er det mindste trossamfund i Danmark, så vi skal have særbehandling. Jeg er ligeglad. Der er da ikke nogen, der skal have særbehandling, vi skal da være lige.”

Lindhardt: ”At vi er skrevet ind i Grundloven er ikke noget, som giver folkekirken voldsomme særlige privilegier ud over og frem for andre. Der er også ordnede forhold for andre religiøse trossamfund, og enhver har jo ret til at udøve sin tro og sin religion, på samme måde som man har som kristen.”

Hvorfor er det en udbredt opfattelse, at Folkekirken koster staten en masse penge?

Stjernholm: ”Fordi Folkekirken modtager 750 millioner kroner fra staten hvert år, men allervigtigst også kirkeskatten, som bliver indsamlet af staten. Der er slet ingen tvivl om, at kirkeskatten er en kæmpe fordel for folkekirken. Hvis folkekirken skulle sende en regning ud i januar, hvor den sagde ”tusind tak for dit medlemskab, det bliver lige 0,8 procent af din løn”, så ville 30 procent af os smide den regning i skraldespanden, og det ville koste folkekirken to milliarder kroner om året.”

Lindhardt:”Det er helt rigtigt at staten betaler 40 procent af lønnen til de 1.892 præstestillinger, der er på finansloven. Til gengæld får staten meget andet tilbage. Det er fx kirkeskattemidler, der finansierer vedligeholdelsen af vores kirker. Folkekirken varetager også forskellige opgaver for staten som officiel personregistrerings- og begravelsesmyndighed i Danmark. Det er kirkeskattemidler, som de allerfleste steder betaler for begravelsesvæsen bortset fra de steder, hvor man har kommunale kirkegårde. Folkekirken står også for grundregistrering af alle, der bor i landet, uanset om de er medlem af folkekirken eller ej. Når man gør det regnestykke op, så går det i hvert fald som minimum lige op, og måske endda sådan, at kirken giver mere, end den modtager i præstelønninger.”

Stjernholm: ”Bertel Haarder estimerede, at den personregistrering, som folkekirken varetager – bortset fra i Sønderjylland – var 100 millioner værd, men det var et tal, som han hev ud af den blå luft. Hvad det i virkeligheden præcist koster, er der ingen, der ved. Det tal findes slet ikke. Og jeg er også fløjtende ligeglad. Det er jo meget lidt i det store hele, og det er mere principielt, at det burde være i kommunale hænder. Folk, der er asatroende, muslimer, ateister eller lignende, burde ikke ned og registrere det i kirken, og kirken skal ikke sidde på den database. Jeg tror, vi kunne få TDC til at give os penge for at stå for det, for den database er jo mange penge værd. I forhold til vedligehold af bevaringsværdige bygninger bad tidligere kirkeminister Mette Bock Kirkeministeriet om at lave et regnskab over, hvad det kostede for folkekirken at stå for bygningsbevarelse, begravelser og personregistrering, og der gik det nogenlunde lige op med det tilskud, som folkekirken modtog fra staten. Men den køber jeg ikke. I deres udregning var det cirka dobbelt så dyrt at bevare danske kirker som de svenske. At folkekirken er med til at bevare den danske kulturarv ved bygningsbevarelse, er heller ikke et argument, når det er Folkekirken selv, der bruger de samme bygninger.”

Hvad tænker du om, at man i alle andre trossamfund kan få lov til at trække sit medlemsbidrag fra, men at man ikke kan det med kirkeskatten?

Lindhardt: ”At til gengæld vil et medlemsbidrag til andre kirkesamfund ofte være højere end kirkeskatteprocenten. Hvis man for eksempel tilhører en af frikirkerne og man dér skal have mulighed for et menighedsliv og for at ansætte præster med mere, så vil medlemmerne ofte skulle betale noget mere i medlemsbidrag, end man som folkekirkemedlem betaler i kirkeskat. Og så synes jeg egentlig, at det er meget fair, at medlemmer af andre trossamfund kan trække medlemsbidraget fra i skat.”

Stjernholm: ”Folkekirken skal være noget så velkommen til at få den mulighed i stedet for kirkeskatten. Det ville jeg klappe i mine hænder over. Men tro mig, det vil de fandeme ikke, for de ved godt, at kirkeskatten er to milliarder kroner værd. Jeg synes, at skattefordele til religiøse organisationer er dybt problematiske og slet ikke burde eksistere. Religiøse foreninger burde behandles som alle andre foreninger. Det føles tæskeåndssvagt, at vi giver en milliard kroner i skatterabatter til foreninger, der modarbejder ligestilling, LGBT-rettigheder og så videre.”

Hvilken betydning har det sociale arbejde, som Folkekirken varetager i det danske samfund?

Lindhardt: ”Kirken taler med rigtig mange ensomme, mennesker der trænger til nogen at snakke med, unge som ældre. Og vi står ikke i døren og spørger, om du er medlem af folkekirken – vi taler med de mennesker, der søger os. Tilsvarende går folkekirken også ind og understøtter diakonalt arbejde, fx når der kommer flygtninge eller migranter hertil.”

Stjernholm: ”Det er rigtig fint, at der er et sted, hvor du kan komme hen, hvis du er hjemløs eller på anden måde besværet. At du kan tale med nogen og ved, at vedkommende har tavshedspligt og gerne vil høre på dig. Det er smadderfint, at kirkerne er klar på at hjælpe de her mennesker, og det har også alle dage været en religiøs strategi at tage sig af dem, der har det dårligst, for det er dem, der nemmest kan overtales til dit trossystem. Og jeg er sikker på, at der er rigtig mange præster derude, der er villige til at gøre det for folk uden at prøve at snige troen ind, men der er så også nogle, der ikke vil. Men du kunne lave den samme ordning, hvis vi havde lokale ”flinke fyre”, som måske var uddannet i lidt psykologi og lidt sagsbehandling, som man kunne komme ned og tale med. Det ville koste én milliard om året i stedet for otte. Så ville du virkelig få rigtig meget flink fyr, rigtig meget sagsbehandling og rigtig meget hjælp til de mennesker ud af det.”

Hvilke fordele eller ulemper ville der være ved en adskillelse af kirke og stat?

Lindhardt: ”Nogle siger, at det for kirkens skyld ville være godt, hvis man adskilte staten fra kirken, for så kunne kirken blive fri og uafhængig af staten, der bestemmer. Og tilsvarende siger nogle også, at set fra statens side, ville det være en fordel med en adskillelse, fordi så ville staten ikke blive beskyldt for at favorisere en folkekirke. Jeg hører til dem, der synes, at det er en fordel for såvel kirken som staten, at vi har en folkekirke og ikke har adskilt stat og kirke. For kirken er det en fordel at være en folkekirke, fordi det giver kirken en selvfølgelighed i samfundet og gør kirken til en del af det almindelige samfund. For staten er folkekirken en fordel, fordi folkekirken giver meget tilbage til samfundet. Det diakonale for eksempel, som jeg har nævnt, men nok så meget et rum til at tale om store ting, om ånd og liv og død og tro og håb. Jeg tror, at vi mennesker har behov for at høre store ord, som vores små ord kan tage bolig i og hente styrke fra. Det kan man i kirken.”

Stjernholm: ”Jeg synes, det ville være en fordel, fordi jeg er idealist. Så kunne kirkerne ellers få lov til at konkurrere om, hvordan de lokker folk ind. Jeg tror, at de i dén grad ville være på den. Folkekirken lokker jo folk ind ved at gå på vanvittige kompromiser med religionen. Man behøver jo ikke engang at tro på Jesus for at være medlem.”