Af: Andreas Benjamin Schmidt
Folkekirken bliver hovedsageligt finansieret gennem kirkeskat, der opkræves fra folkekirkens medlemmer. Dette medlemsbidrag er langt den største indtægtskilde og udgør omkring 79 % af folkekirkens økonomi, mens indkomster fra kirkegårde, betaling for gravsteder mv. udgør omkring 12 %. De sidste 9 % stammer fra statens tilskud.
I 2020 var finanslovsbevillingen til folkekirken på 857 mio. kr. Størstedelen af midlerne gives som tilskud til løn og pension til præster og provster, men statens understøttelse udgør kun omtrent en tiendedel af folkekirkens økonomi, hvor langt størstedelen af pengene kommer fra kirkeskatten. Folkekirken modtager hvert år et tilskud fra staten. Det betyder, at samtlige skattepligtige borgere og virksomheder i et vist omfang bidrager til folkekirken. Pengene fra staten går primært til præsters, provsters og biskoppers løn. I gennemsnit bidrager man som dansk statsborger årligt med 147 kr. til den danske folkekirke gennem finansloven.
Statens bevillinger udgjorde i 2020 857 mio. kr. og blev fordelt således:
Tabel 5:
STATENS BEVILLINGER TIL FOLKEKIRKEN I 2020 | Mio. kr. | Procentandel |
| TILSKUD TIL LØN TIL PROVSTER OG PRÆSTER | 500 | 58% |
| PENSIONER TIL PRÆSTER OG PROVSTER | 219 | 26% |
| DRIFT AF KIRKEMINISTERIETS DEPARTEMENT | 37 | 4% |
| PENSIONER TIL PRÆSTER I FOLKEKIRKELIGE ORGANISATIONER | 26 | 3% |
| DANSK KIRKELIG VIRKSOMHED I UDLANDET | 26 | 3% |
| TILSKUD TIL ISTANDSÆTTELSE AF KIRKER M.V. | 22 | 3% |
| LØN TIL BISKOPPER | 11 | 1% |
| KOMPENSATION FOR UDGIFTER VEDR. NAVNELOVEN | 9 | 1% |
| FORSKELLIGE MINDRE TILSKUD | 3 | 0% |
| MINDELUNDEN, DE KGL. BEGRAVELSESKAPELLER MV. | 3 | 0% |
| BEVILLINGER I ALT | 857 | 100% |
Kilde: Statsregnskab 2020.
Prisen for medlemskab svinger
Et medlem af folkekirken betaler henholdsvis en lokal kirkeskat og en landskirkeskat, som tilsammen udgør det, vi i daglig tale kalder kirkeskatten. Den lokale kirkeskat fastsættes af det lokale provstiudvalg, mens landskirkeskatten fastsættes af kirkeministeren i sammenhæng med fastsættelse af fællesfondens budget.
I 2020 betalte folkekirkens medlemmer:
• 5,955 mia. kr. til de lokale kasser (lokal kirkeskat)
• 1,193 mia. kr. til fællesfonden (landskirkeskatten)
Den samlede kirkeskat i 2020 på 7,148 mia. kr. svarer til, at det enkelte medlem i gennemsnit betalte omkring 1.662 kr. til folkekirken. Dette tal kan dog svinge en del, da skatteprocenten afhænger af, i hvilken kommune man er bosat. I Gentofte Kommune var kirkeskatteprocenten i 2020 på 0,39 %, mens den var 1,30 % på Læsø. I gennemsnit går 0,87 % af et medlems indkomst til kirkeskat.
2.339 danske kirker
I Danmark har vi 2.339 kirker i 2.169 sogne, som er fordelt på 107 provstier og ti stifter. Staten betaler 40 procent af lønnen til de 1.892 præstestillinger på finansloven, hvor de er ansat som tjenestemænd. Til gengæld er det kirkeskattemidler, som finansierer vedligeholdelsen af de danske kirker, lige som kirkeskattemidler langt de fleste steder betaler for begravelse. Derudover står folkekirken for personregistrering af alle, der bor i landet – uanset om de er medlem af folkekirken eller ej.